Kolonihavens ordensregler på PDF

§ 1. Helårsbeboelse er forbudt – beboelse må kun finde sted i perioden med sommertid. Iflg. Ændring af lejekontrakten med Århus kommune, er ophold i haverne kun tilladt i tidsrummet kl. 07.00 – 21.00 (om dagen), når det er vintertid.
Overtrædelse heraf kan medføre øjeblikkelig opsigelse.
Jorden skal dyrkes som kolonihave. Haverne og de derpå liggende bygninger skal holdes i ordentlig stand.
§ 2. Anlæg af kolonihaverne skal altid være således, at lys og luft har bedst mulig adgang til haverne. Højdebevoksning (frugttræer mv.) skal plantes indenfor 12 m fra bagskel og mindst 2 m fra side og bagskel. Husdyrhold må ikke finde sted.
Affaldscontainerne er kun til køkkenaffald.
Der er en særskilt container til haveaffald, og storskrald SKAL anmeldes til Århus Miljøcenter og påsættes havenr. Der må IKKE hensættes storskrald uden aftale.
Meddelelser fra H/F og bestyrelsen sker på de opsatte tavler og i vinduet i bestyrelsesrummet.
§ 3. Bestyrelsen har ret til at ansætte lønnet medhjælp til pasning af driften i havekolonien.
Naturgødning må kun tilføres haven i vinterhalvåret, og må ikke ligge i depot.
§ 4. Den enkelte havelod skal være omgivet af hække med højden 1.60 m og min. 1 m. Hække mod vej og sti ejes af haveforeningen, men vedligeholdes af den enkelte have lejer. Hækken klippes mindst 2 gange årligt, første gang inden 1. juli og anden gang inden 1. oktober samme år. Dette gælder også bag- og sidehæk.
Mod vej og gange er det valgfrit om der plantes Tjørn eller Liguster. Mellem haverne skal der være Liguster, Naur eller lign. Naboer betaler hver halvt af skelhæk. Hækken må ikke fjernes ved fraflytning. Tillukning af haverne i form af beplantning mv. må ikke finde sted.
§ 5. Der må ikke forefindes Hyld, Birk og Pil i kolonien. Træer må have en max. højde på 4 m. Dette gælder også anden bevoksning. Alt over 4 m skal fjernes ved ejerskifte.
§ 6. De udlagte veje renholdes af have lejeren indtil vejens midterlinje. Haveloden skal forsynes med tydeligt havenr. som kan ses fra vejen.
Der må anlægges et vandbassin på max. 10 m2 og max. 40 cm. dybt.
Ingen må uden bestyrelsens tilladelse tilslutte sig EL anlægget. Ved anmodning om tilslutning, udleveres de gældende bestemmelser. Al afbrænding er FORBUDT.
§ 7. Medlemmerne skal overholde god ro og orden. Der må ikke foregå erhvervsmæssig handel eller lign. fra hus eller have.
Kørsel i havekolonien må ikke overstige 20 km i timen.
Parkering henvises til de indrettede p-områder, og der skal altid være fri adgang for udrykningskøretøjer på vejene.
Have lejerne er ansvarlige for og pligtige til at erstatte evt. forvoldt skade ved kørsel og lign. i havekolonien. Reparationer af biler og lign. i større omfang må ikke finde sted, ligesom u indregistrerede køretøjer ikke må efterlades.
TV og andre antenner er tilladt med en max. højde på 1,5 m over taghøjde og skal anbringes så de skæmmer mindst muligt.
§ 8. Ved nybygning og forandring af huse og terrasser mv. skal Århus Kredsens byggeretningslinier vedr. kolonihaver følges (fås hos bestyrelsen).
Bestyrelsen er pligtig til 1 gang mdl. at efterse havekolonien for renholdelse og orden i perioden maj – oktober. Såfremt man ikke efterkommer henstillinger fra bestyrelsen, udløser det en bøde på 100 kr. pr. gang.
Bestyrelsen kan ikke nægtes adgang til haverne.
§.9. Er der uenighed mellem bestyrelse og lejere om havens vedligeholdelse og orden, anmodes kredskonsulenten om at foretage en vurdering af havens stand. Hvis konsulenten mener, at haven er misligholdt, iværksætter bestyrelsen reetablering af haven i det omfang det er nødvendigt.
Denne udgift afholdes af have lejeren.
§ 10. I forbindelse med ovennævnte regler kan bestyrelsen opkræve afgifter på et beløb fastsat af generalforsamlingen. F.eks. ved for sent indbetaling af Haveleje, EL og Vand, samt ved ulovlig parkering.
§ 11. Det påhviler kolonihavens medlemmer, at besøgende og gæster overholder disse regler.
Ændret og vedtaget på generalforsamlingen 2017.